Malt Mill

Kort om destilleriet

Malt Mill var et lille og nu forsvundet Islay-destilleri i Port Ellen, bygget inde på Lagavulins område i 1908. Det er især interessant for sin dramatiske tilblivelse: Peter Mackie lod det opføre efter sit opgør med Laphroaig, og spiritussen blev skabt til brug i blends snarere end som selvstændig single malt. I dag lever navnet videre som et af skotsk whiskys mest mytiske tabte destillerier.

Historie

Malt Mill blev født i 1908 ud af et bittert opgør mellem Lagavulins ejer Peter Mackie og Laphroaigs ledelse. Efter at Mackie havde mistet retten til at repræsentere Laphroaig, gik han så langt som til at blokere naboens vandforsyning, og den konflikt blev efterfulgt af endnu en retssag. Som svar byggede han et destilleri inde på Lagavulins grund, nærmest som en kopi af Laphroaig, og hentede endda Laphroaigs brygmester til projektet. Resultatet blev alligevel sit eget: ikke Laphroaig, og heller ikke Lagavulin. Malt Mills whisky blev især brugt i Mackie & Co. og White Horse Distillers’ blends, blandt andet White Horse og Mackie’s Ancient Scotch, hvor navnet også optrådte på etiketten. Destilleriet blev lukket i 1962, og udstyret blev indlemmet i Lagavulin. De sidste synlige spor, maltbygningerne, lukkede i 1974 og blev senere ombygget til VIP-receptionsområde. En enkelt prøveflaske fra den sidste spirit run er i dag bevaret i Lagavulins visitor centre, og i 2012 fik en mytisk tønde Malt Mill ny opmærksomhed i Ken Loachs film The Angel’s Share.

Råvarer og produktion

Malt Mill arbejdede som single malt-destilleri og producerede en peated whisky. Det delte Lagavulins mash tun, men havde samtidig sine egne produktionsfaciliteter med to washbacks og to pæreformede stills. De to kedler var modelleret efter Laphroaigs anlæg, og hele ideen var at komme så tæt som muligt på naboens stil. Det var et bevidst og meget direkte greb: Mackie ville skabe en spiritus, der kunne indgå i hans blends med en markant og genkendelig profil. Selvom destilleriet var lille, fik det derfor en tydelig plads i den større whiskyhistorie som et sted, hvor produktionen var formet af rivalisering og efterligning lige så meget som af tradition.

Whiskyer

Malt Mill havde ikke et klassisk, selvstændigt sortiment af single malts. Den whisky, der blev produceret, gik først og fremmest til blend-huse som Mackie & Co. og White Horse Distillers. Derfor er portrættet af destilleriet tættere knyttet til dets rolle som leverandør af røget Islay-spiritus end til et egentligt produktkatalog. Det gør også Malt Mill til et usædvanligt navn blandt de tabte destillerier: et sted, der næsten kun er kendt gennem de blends, det fodrede, og gennem den sjældne flaske new make og den myte, der voksede frem omkring det.

Generel smagsprofil

røg beskrives som Røget karakter er dokumenteret gennem beskrivelsen af destilleriets whisky som peated og som bidrag til blends.

Besøg destilleriet

Malt Mill er ikke et aktivt besøgsdestilleri, men nogle fysiske spor kan stadig opleves i og omkring Lagavulin. Destilleriets maltbygninger blev efter lukningen ombygget til et VIP-receptionsområde, og en prøveflaske med new make spirit fra den sidste spirit run er udstillet i Lagavulins visitor centre. Det er derfor især som en del af Lagavulins besøgsunivers, at man kan møde Malt Mills efterliv.

Filosofi og håndværk

Malt Mill blev skabt som et svar på rivalisering. Peter Mackie lod det bygge for at kontrollere rå spiritus til sine blends og for at efterligne Laphroaigs stil så tæt som muligt, men destilleriet endte med at få sin egen identitet.