Kinclaith Distillery

Kort om destilleriet

Kinclaith var et lille og usædvanligt maltwhiskydestilleri i Glasgow, placeret midt i et større grain-whisky-kompleks. Det blev grundlagt i 1957, lukkede i 1975 og efterlod sig kun ganske få flasker, hvilket gør navnet til et af de mere sjældne i skotsk whiskyhistorie. Stedets karakter lå netop i kontrasten mellem den traditionelle maltwhisky og den industrielle ramme omkring det.

Historie

Kinclaiths historie begynder i 1927, da det større Speyside-kompleks blev grundlagt. Selve Kinclaith-destilleriet blev etableret i 1957 af Strathclyde & Long John Distilleries Ltd. og kom til at fungere som maltwhisky-delen inde i et større grain-anlæg. Det gjorde destilleriet til noget ret anderledes i Glasgow, hvor det både var byens største maltwhiskydestilleri og samtidig skjult i industrimiljøet. I 1975 skiftede ejerskabet, da Whitbread købte destilleriet, og udstyret til Kinclaith single malt blev demonteret. Driften sluttede samme år efter 18 års tjeneste, og i dag ligger stedet hos Pernod Ricard, som fortsat producerer grain whisky på området.

Råvarer og produktion

Kinclaith arbejdede med malt, som blev hentet fra en industriel kilde i Glasgow, og malten var upeated. Destilleriet brugte én wash still og én spirit still, og begge blev beskrevet som traditionelle pot stills med en bred, sfærisk top og en høj, konisk hals. Vandet kom fra Loch Katrine. Det samlede produktionsniveau vurderes til omkring eller under 200.000 liter om året, hvilket passer til et lille anlæg, der var integreret i et langt større industrikompleks. Gæringsforløbet og de mere detaljerede arbejdsgange er ikke nærmere beskrevet, men det står klart, at Kinclaiths opbygning var enkel og klassisk i sin maltwhisky-del.

Modning og fadtyper

Whiskyen blev lagt på en kombination af sherryfade, amerikansk eg og europæisk eg. Særligt sherryfadene blev fremhævet som noget, der vakte stor anerkendelse. Det er ikke sikkert, hvor lagringen fandt sted, men det menes sandsynligvis at have været i Glasgow. Den lille produktion og den begrænsede mængde overlevende flasker gør modningen til en vigtig del af Kinclaiths identitet, fordi fadvalg og lagringsmiljø er blandt de få dokumenterede spor efter destilleriets whisky.

Whiskyer

Kinclaith har ikke et egentligt officielt sortiment i dag. Det, der kendes, er ekstremt sjældne tapninger, primært uafhængige aftapninger fra midt- til slutningen af 1960'erne, blandt andet fra Signatory Vintage og Gordon & MacPhail. Det betyder, at interessen omkring destilleriet først og fremmest knytter sig til de få overlevende flasker og til det historiske navn snarere end til et nutidigt kernesortiment.

Whiskyernes stil og smagsprofil

De få dokumenterede smagsindtryk peger især i retning af sherry, som er den tydeligste note i materialet. Sammen med lagringen på amerikansk og europæisk eg antyder det også en whisky, hvor egetræets indflydelse har spillet en rolle. Den upeated malt og den klassiske stillform trækker desuden billedet i retning af en ren og traditionel maltprofil snarere end en røget stil.

Besøg destilleriet

Kinclaith kan ikke besøges som et aktivt destilleri i dag. Der er ikke noget besøgscenter på stedet, og der tilbydes ingen offentlige rundvisninger eller smagninger. Tidligere fandtes et lille rum i industrikomplekset med rester fra destilleriet, men i praksis er der ikke et besøgssted for publikum.

Filosofi og håndværk

Kinclaiths håndværk var knyttet til en enkel maltwhiskyfunktion i et stort industrikompleks. Den upeated malt, den klassiske pot still-opstilling og brugen af både sherry-, amerikanske og europæiske egetræsfade viser et destilleri, der arbejdede inden for velkendte rammer snarere end med markante eksperimenter. Det sjældne og begrænsede output er også en del af fortællingen om stedet.