Imperial Distillery

Kort om destilleriet

Imperial lå lige ved Aberlour i Speyside og er et klassisk eksempel på et destilleri, hvor historien er lige så markant som de få aftapninger. Det blev grundlagt i 1897, arbejdede med egen malt, upittet byg og vand fra Aidach spring, og endte som et lukket anlæg, hvor kun enkelte spor af stedet stod tilbage.

Historie

Imperial blev grundlagt i 1897, samme år som dronning Victorias Diamond Jubilee. Destilleriet blev opkaldt til ære for det britiske kongehus, og det oprindelige kiln bar et stort royal crest. Thomas Mackenzie var grundlæggeren, mens Charles Doig tegnede bygningerne. Produktionen kom i gang samme år, men allerede i 1899 blev Imperial tvunget til at lukke som følge af Pattison Whisky crash.

Efter næsten to årtier i stilhed åbnede stedet igen i 1919. Forud for genstarten havde DCL overtaget anlægget, men i 1916 blev det drevet som en fælles ordning med Dewars og Johnnie Walker, og produktionen genoptoges under den ledelse. I 1925 købte DCL destilleriet helt, men stoppede igen produktionen. Først i 1955 kom der ny aktivitet, da SMD genåbnede Imperial. Endnu en lukning fulgte i 1985, og efter en sidste kort produktionsperiode fra 1991 til 1998 blev destilleriet mothballed i 1998. Det har været lukket siden 2000, og i 2013 blev størstedelen af bygningerne revet ned.

Råvarer og produktion

Imperial arbejdede med byg som eneste dokumenterede råvare og producerede sin egen malt i store dele af sin levetid. I begyndelsen foregik maltningen som floor maltings, men fra 1965 blev en Saladin's box installeret. Byggen var upittet, og vandet blev hentet fra Aidach spring tæt ved destilleriet. Det gav et klart lokalt afsæt for produktionen.

Destilleriet var udstyret med seks larch washbacks, og destillationen skete i fire pæreformede pot stills: to wash stills og to spirit stills. Wash stills havde en kapacitet på 18.500 liter, mens spirit stills rummede 20.500 liter. Kombinationen af egen malt, klassisk pot still-opsætning og relativt stor produktionskapacitet på 1,6 millioner liter om året gjorde Imperial til et arbejdehorsedestilleri med en tydelig rolle i blend-produktionen. Den blev især leveret til Teacher's og Ballantine's.

Modning og fadtyper

Lagringen foregik i en lille gruppe dunnage warehouses på stedet. Der blev brugt både amerikansk eg og sherryfade, og sherryfadene blev særligt anvendt til den spirit, der skulle sælges som single malt. Det peger på et destilleri, hvor fadvalget blev brugt til at give den bløde Speyside-spirit ekstra dybde og balance.

Whiskyer

Det dokumenterede sortiment er meget begrænset. Den eneste officielle udgivelse, der nævnes, er en 15-årig Imperial, mens langt størstedelen af navnet lever videre gennem uafhængige aftapninger. Det passer til et destilleri, der i lange perioder producerede til blending og kun sjældent stod frem som selvstændigt single malt-navn. For whiskyelskere gør det Imperial til et navn, man især møder gennem få officielle flasker og mange uafhængige fortolkninger.

Whiskyernes stil og smagsprofil

Noterne kredser om frugt, især æble, pære, fersken, banan, ananas og anden tropisk frugt. Dertil kommer sødme fra honning, malt, karamel og vanilje samt krydderi med peber, kanel, anis og urter. Afslutningen rummer også eg, chokolade og en diskret peat smoke, men uden at profilen bliver egentligt røget.

Besøg destilleriet

Imperial er ikke et besøgsdestilleri i dag. Der var intet visitor centre, og efter nedrivningerne i 2013 står stedet ikke som et fungerende anlæg. Det, man kan se, er rester af lagerhuse og jernbanestationen, så oplevelsen er historisk snarere end besøgsbaseret.

Filosofi og håndværk

Imperials arbejde var præget af egen maltproduktion, upittet byg og en klar forankring i blend-produktionen. Destilleriet blev bygget med Aberdeen red brick og en jernramme for at mindske brandrisiko, og produktionen var organiseret omkring seks larch washbacks, klassiske pot stills og lagring i både amerikansk eg og sherryfade.