Glenlochy Distillery

Kort om destilleriet

Glenlochy ligger i Western Highlands ved Fort William og er i dag et nedlagt destilleri med en særlig status blandt samlere. Det blev grundlagt i 1898 under navnet Glenlochy-Fort William Distillery og kom i drift fra 1901. I dag er det især kendt for sin sjældenhed, få officielle aftapninger og en historie, der følger den klassiske skotske whiskyindustri fra boom til lukning.

Historie

Glenlochy blev grundlagt i 1898 af David McAndie, som gav stedet navnet Glenlochy-Fort William Distillery. Produktionen begyndte den 4. februar 1901, og destilleriet levede videre frem til Første Verdenskrig, hvor det blev lukket som følge af restriktioner på byg. En ny start kom i 1925, men allerede året efter gik anlægget igen i stå. I 1938 blev produktionen relanceret af Associated Scottish Distillers, og i 1953 fulgte endnu et ejerskifte, da Distillers Company Limited overtog Train & McIntyre og overførte Glenlochy til Scottish Malt Distillers. Den sidste lukning kom i 1983 under den britiske recession. Kort efter blev bygningerne solgt til en hoteludvikler, og næsten hele anlægget blev revet ned, mens kiln-bygningen med den historiske pagodetagkonstruktion blev bevaret som fredet bygning.

Råvarer og produktion

Glenlochy tog vand fra River Nevis og lå i bakkefoden ved floden, som gav destilleriet sit navn. I den operative periode brugte man egne floor maltings frem til 1968, hvorefter malten kom fra drum maltings på Glen Ord nær Inverness. Der var en licens til at skære tørv fra Davenir Moss til tørring af malten, så tørverøg var en del af arbejdsgangen. Destilleriet rådede over én wash still og én spirit still, og det gjorde produktionen kompakt og klassisk. Den begrænsede lagerplads betød, at fade ofte blev placeret i dunnage warehouses, som tidligere havde tilhørt Ben Nevis. Spiritussen gik i høj grad til blends, og det er en af forklaringerne på, at Glenlochy i dag er så sjælden som single malt.

Modning og fadtyper

Modningen blev beskrevet som en kombination af nøje udvalgte sherry- og egetræsfade. Den begrænsede lagerkapacitet gjorde, at caskene ofte måtte stå i dunnage warehouses uden for selve destilleriet. Det giver et billede af et anlæg, hvor lagringen var praktisk og afdæmpet snarere end præget af store lagerhuse på stedet.

Whiskyer

Glenlochy havde ikke et bredt officielt sortiment. Destilleriets navn dukker i praksis mest op som en sjælden, officiel Rare Malts-udgivelse, og ellers i enkelte uafhængige aftapninger fra blandt andre Signatory Vintage, Douglas Laing og Gordon & MacPhail. For whiskyelskere er det derfor et navn, man møder som en sjælden mulighed for at smage en vesthighland-malt med historisk tyngde snarere end som et destilleri med et aktuelt kernesortiment.

Whiskyernes stil og smagsprofil

Smagsbilledet kredser om frugt og æble i næsen, mens ganen samler peatrøg, maritimt præg og salt. Dertil kommer sherry, egetræ, krydderier, figen, grapefrugt, malt, vanilje og citrus, og eftersmagen fortsætter i samme spor med chokolade, grapefrugt, sødme og citrus. Det peger på en whisky, hvor både tørv, frugt og fadpræg spiller tydelige roller.

Besøg destilleriet

Glenlochy er ikke et aktivt besøgsdestilleri. Der findes intet visitor centre, ingen ture og ingen smagninger, og offentlig adgang er ikke en del af oplevelsen. Det, der står tilbage, er et historisk sted, som i dag er knyttet til hotellet på grunden.

Filosofi og håndværk

Glenlochy fremstår som et destilleri, der arbejdede praktisk og lokalt forankret: egne maltings i den tidlige del af livet, senere levering fra Glen Ord og en produktion, hvor de fleste fade og den meste spiritus blev brugt effektivt frem for at blive holdt tilbage til et stort officielt single malt-sortiment. Det er et håndværk præget af funktion, knaphed og klassisk Highlands-tradition.