Banff distillery

Kort om destilleriet

Banff distillery lå i Banff i Aberdeenshire og hørte til Speyside. Det var et skotsk single malt-destilleri med en usædvanligt dramatisk historie: grundlagt i 1863, hærget af brand, ramt af krigsskader og senere lukket og nedrevet. I dag lever navnet især videre som et stykke whiskyhistorie med en tydelig geografisk forankring ved Fiskaidly farm.

Historie

Historien om Banff begynder allerede i 1824, da det første destilleri med navnet blev bygget i Inverboyndie af James McKilligan & Co. Senere skiftede ejerskabet hænder flere gange, først til Alex Mackay i 1837 og derefter til James Simpson Sr. og James Simpson Jr. i 1852. I 1863 byggede James Simpson Jr. et nyt destilleri samme sted, nu med bedre adgang til jernbane og en stærkere vandforsyning fra kilderne på Fiskaidly farm.

Destilleriet havde en turbulent driftshistorie. En stor brand i 1877 ødelagde det meste af anlægget, men driften var i gang igen allerede samme år. I 1921 solgte Simpsons familie en del af virksomheden til Mile End Distillery Company, og i 1932 overtog Distillers Company hele destilleriet og standsede produktionen med det samme. Under krigen blev lageret ramt af et tysk luftangreb i 1941, og senere fulgte en alvorlig eksplosion i 1959, da damp antændtes under reparation af en kedel. Produktionen fortsatte dog endnu en tid, inden destilleriet blev lagt i mølpose i 1983. I slutningen af 1980’erne var de fleste bygninger væk, og den sidste lagerbygning brændte i 1991.

Råvarer og produktion

Banff var et maltwhisky-destilleri, og en af dets mest markante tekniske særheder var triple destillation, som blev brugt indtil 1924. Det er et usædvanligt træk i skotsk whisky og peger på en stil, hvor spiritussen blev ført gennem tre destillationstrin i stedet for de mere almindelige to. Destilleriet blev først fyret med kul, og helt frem til 1963 blev kedlerne fodret manuelt. Derefter kom et mekanisk kulsystem til, og i 1970 blev opvarmningen ændret til oliebrændere.

Vandforsyningen var lige så central for stedet som processen. Destilleriet brugte kilderne på Fiskaidly farm, og kølevandet blev trukket fra Burn of Boydine. Kombinationen af en bedre vandkilde og nærheden til Great North of Scotland Railway fortæller om et anlæg, der var placeret med både logistik og forsyning for øje. Det var et destilleri, hvor praktiske valg om transport, vand og fyring formede arbejdet lige så meget som selve produktionen.

Modning og fadtyper

Banffs lagring var knyttet til destilleriets lagerbygninger, og det er netop her, en stor del af historien bliver dramatisk. En brand i 1877 efterlod stort set kun lagerbygningen, og i 1941 gik lagerbygning nr. 12 op i flammer efter luftangrebet, så både fade og lagre gik tabt. Den sidste lagerbygning blev senere ødelagt ved brand i 1991. Det giver Banff et tydeligt billede af et destilleri, hvor lagringens fysiske rammer var sårbare og flere gange blev ændret af ild og ødelæggelse.

Generel smagsprofil

Besøg destilleriet

Banff kan ikke besøges som aktivt destilleri. Anlægget er lukket og nedrevet, og der findes derfor ingen offentlig rundvisning, smagning, butik eller besøgscenter på stedet. Det, man kan opleve, er stedet som et historisk whiskyspor i landskabet ved Banff og Boyndie, hvor fotografier og omtaler af det tidligere destilleri vidner om den gamle placering.

Filosofi og håndværk

Banffs mest tydelige valg handlede om funktion og forsyning. James Simpson Jr. placerede det nye destilleri, så det både fik bedre adgang til jernbanen og en mere stabil vandkilde. Senere ændrede driften sig med ny fyringsteknik og mekanisk kulforsyning, hvilket viser et anlæg, der løbende blev tilpasset for at holde produktionen i gang.